Gunnvør Dalsgaard og Oliver Bjerrehuus er gået fra hinanden.

Oliver Bjerrehuus går fra kæresten: Hun er så sur og hidsig

Oliver Bjerrehuus og kæresten er gået fra hinanden, bekræfter begge parter.

Festbomben Oliver Bjerrehuus er atter single. Det bekræfter både han og eks-kæresten Gunnvør Dalsgaard over for Ekstra Bladet.

Dog er der stor forskel i forklaringerne.

- For mig er det 100 pct. uacceptabelt at bringe stoffer ind i et familieliv, og det punkt er vi desværre ikke enige om, siger Gunnvør Dalsgaard.

LÆS OGSÅ: Olivers vilde nat: Våd date

Oliver Bjerrehuus har en noget anden forklaring.

- Det er det sundeste for os begge to. Vi har haft utallige samtaler i terapi, men kan bare ikke få det til at fungere. Jeg elsker hende stadig, men hun er så hidsig og sur og vil ikke lade mig være den, jeg er. Så jeg er skredet fra en kvinde, jeg elsker, fordi jeg ikke kan mere. Denne gang er det endegyldigt, siger han til avisen.

Parret gik fra hinanden for ’et par måneder siden’, og siden har man i HER&NU kunne se, hvordan Oliver Bjerrehuus festede med en ung blondine. Oliver Bjerrehuus har også fået en plet på straffeattesten, da han i december fik en dom for narkokørsel.

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus efter narkokørsel: Frygter for sønnen

Den tidligere Big Brother-vært og model afviser dog, at han tager stoffer.

- Det er ikke sandt. Jeg holder stadig meget af Gunnvør, men hun har ikke bestilt andet end at sprede rygter om, at jeg er helt fucked up og får det til at lyde som om, jeg er narkoman. Hun har et problem med at styre sit temperament, og det er derfor, jeg gik min vej, siger Oliver Bjerrehuus.

Det nu tidligere par har to døtre sammen.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok