banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER

    Mick Jagger opdagede Birgitte Hjort Sørensen i ”Borgen”

    Den engelske rockmusiker bemærkede Birgitte Hjort Sørensen i ”Borgen”, nu er hun med i hans serie ”Vinyl” på HBO.

    Birgitte Hjort Sørensen tog danskerne med storm i rollen som Katrine Fønsmark i ”Borgen”. Men det var ikke kun i de danske stuer, Birgitte Hjort Sørensen var et kendt ansigt. Hjemme hos The Rolling Stones-forsangeren Mick Jagger havde man også bemærket den blonde skønhed.

    - Første gang jeg mødte ham (Mick Jagger, red.) på settet, sagde han: ’ja, jeg så dig jo første gang i Borgen’ så det var jeg jo glad for. Han var utrolig sød, jeg har bare udvekslet almindeligheder med ham, siger en storsmilende Birgitte Hjort på den røde løber til premieren på ”Vinyl”.

    LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort Sørensen: Derfor smed jeg tøjet

    Beundringen går også den anden vej. Et af Birgitte Hjort Sørensens favorit bands fra 70’erne er netop The Rolling Stones, men under researchen har hun også opdaget kunstneren Patti Smith.

    Ideen til ”Vinyl” er opstået hos Mick Jagger, der selv var et stort navn i musikermiljøet i 1960’erne og 70’erne.  Rocklegenden er producer på serien og var derfor ikke på settet hver dag. Til gengæld spiller Mick Jaggers søn, James Jagger, 30, en større rolle i serien:

    - Jeg har endnu ikke spillet overfor James Jagger, men vi har været til de samme møder. Han er selv musiker, og spiller punkmusiker i serien. Hvilket han gør ganske godt, fortæller Birgitte Hjort Sørensen.

    Artiklen fortsætter under billedetSex, drugs and rock n' roll er omdrejningspunktet i serien, der handler om Richie Finestras pladeselskab, der er mangler et nyt stort hit. Foto: HBO

    LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort: Sådan fik jeg rollen i Vinyl

    Indtil videre er der kun planlagt denne ene sæson af serien, som består af ti afsnit, hvor Birgitte Hjort Sørensen er med i dem alle sammen. Hendes rolle er inspireret af Ingrid Superstar, som var en del af Andy Warhols omgangskreds og muser. Ingrid Superstar var født i Danmark, men hun følte ikke, der var plads til hende i den lille andedam, og derfor flyttede hun til New York. Her blev hun en del af jet-settet.

    Alle Warhols muser blev kaldt ’superstars’ som en kritisk kommentar til den almene hungren efter ”15 minutes of fame”. Oftest blev muserne filmet ganske kort eller brugt som motiv på et maleri, og derefter kaldte Andy Warhol dem ’superstars’.

    LÆS OGSÅ: Pilou i ny Hollywood-film: Her er hans sexede kollega

    Se i videon, hvad Birgitte Hjort Sørensen tænkte, da hun fik rollen.

    Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

    Ok