Mattias Hundebøll forlovet midt i spaghettien

Tv-værten skal giftes

I oktober kunne Mattias Hundebøll og Marie Hein Plum juble over at blive forældre til lille Carl-Egon, men nu har de fået endnu mere at juble over. De er nemlig blevet forlovet.  

LÆS OGSÅ: Suspekt-baby: Rune Rask skal være far 

I fredags var parret for første gang ude på date, siden de blev forældre, og Mattias Hundebøll havde planlagt at gøre dagen ekstra speciel ved at falde på knæ for sin smukke kæreste, men der opstod et lille problem.

- Jeg havde total planlagt, at det skulle have været i fredags, hvor vi var på vores første rigtige date, siden vi blev forældre - men så var ringene ikke kommet, fortæller Mattias Hundebøll til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Gravid Bagedyst-vinder: Alle vil røre ved mig 

Derfor faldt frieriet under meget mere hjemmelige rammer

- Så det blev hjemme i stuen midt i spaghetti bolo'en, siger Mattias.  

Parret har endnu ikke en dato for det kommende bryllup, men da traditionen siger indenfor et år, har parret masser af tid til at gøre dagen perfekt. Mattias har dog allerede en plan om, hvordan det skal foregå.

- Det skal være meget uformelt. En kæmpe fest, livemusik, fadøl, simpel og lækker mad og nok et eller andet sted, hvor folk kan blive og overnatte, siger Mattias.

LÆS OGSÅ: Nina Agdal: Jeg er stolt af Danmark 

Der er ingen tvivl om Mattias glæde ved udsigten til at blive smedet sammen med Marie.

- Det bliver det vildeste i hele verden at blive gift, jubler han. På Instagram har han lagt et billede op af parrets fine ringe.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok