Mascha Vang og datteren Hollie Nolia har samarbejdet om designet på det nye børnetøjmærke.

Maschas lille guldklump: Datteren tjener pengene

3-årige Hollie Nolia er med til at bestemme, og får selv hele overskuddet

Pangfarver og sjove motiver er der absolut gjort plads til på Mascha Vangs nye børnetøjsmærke, der klinger under navnet "Hollie Nolia" opkaldt efter hendes treårige datter.

Det hemmelige børnetøjsprojekt har stået på i et års tid og blev afsløret ved børnetøjsmessen i Forum i forbindelse med den københavnske modeuge.

LÆS OGSÅ: Mascha efter Andreas Bo: Svært at finde en ny mand

Og Hollie Nolia har bestemt spillet en aktiv rolle i udformningen af designet udført at producenten "Hust & Claire".

- Hollies glade barnesind er forsøgt at transformeret over i tøjet med yndlingsfarver, bamser, figurer, balloner og glimmer.  Det er sjovt og ligetil tøj og hun har prøvet forskellige stilarter, hvor jeg har kigget efter, hvad hun har det bedst med at lege i, forklarer Mascha Vang til HER&NU. 

LÆS OGSÅ: Bagedyst-vinder: Jeg beholder mit job

Artiklen fortsætter under billedetHollie Nolia er med til at bestemme, og får selv glæde af de penge som hendes tøjmærke indbringer. Foto: Kenth G. Madsen

Om den 36-årige blogger, realitystjerne og mor er i gang med at tjene mange penge på sin datters vegne afviser Mascha Vang.

LÆS OGSÅ: Eva Halou på vej tilbage til skærmen

- Overskuddet skal gå til Hollie Nolias børneopsparing, så jeg tjener ikke selv noget, siger hun til HER&NU.

- Hollie synes det er sjovt. Hun fik børnechampagne ved ankomsten til messen, og sagde, at hun var klar til at gå på arbejde. Så nu kan hun snart gå hen i legetøjsbutikken og købe lige, hvad hun vil for de penge, hun har tjent, siger hendes stolte mor.

LÆS OGSÅ: Mascha efter brud med Andreas Bo: Passer på datteren

"Hollie Nolia"-mærket er allerede blevet så populært, at både Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Østrig og Rusland har bestilt.

Desværre kan producenten ikke følge med efterspørgslen, så tøjet er i restordre.

LÆS OGSÅ: Nickelodeon-stjerne skal være tøjdesigner

Mascha mener, at det handler om hendes aktiviteter som blogger og på de sociale medier, der har gjort børnetøjsmærket så populært.

- Udlandet kan lide designet og vores historie, siger hun.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok