Badehotellet-stjerne: Tæt på rolle i international storfilm

Danskeren er klar til at arbejde i udlandet

For tiden kan danskerne se Lars Mikkelsen i "House of Cards", Peter Gantzler og Alexandre Willaume i "The Last Kingdom" og Birgitte Hjort Sørensen i "Vinyl". Hollywood-bosserne er vilde med danske skuespillere og hvis det står til Martin Greis-Rosenthal er han den næste i køen. 

LÆS OGSÅ: Peter Gantzler om ny engelsk dramaserie: Nemt at være viking

Skuespilleren har arbejdet meget målrettet på en karriere i udlandet.

- Jeg var meget tæt på en rolle i en Hollywoodfilm, som skal instrueres af Luc Besson, der bl.a. har lavet ”Taken”-filmene, siger "Badehotellet"-stjernen og fortsætter: 

LÆS OGSÅ: Alexandre Willaume erobrer England 

- Desværre blev jeg vraget, fordi jeg er for blond og for blåøjet, men jeg har helt klart fået mod på mere, fortæller Martin, som vi sidst har set på tv som sønnen Poul i ”Badehotellet”.

Martin Greis-Rosenthal er gift med kollegaen Katrine Greis-Rosenthal som man lige for tiden kan se i TV 2-seiren "Bedre skilt end aldrig". 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok