banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER

Martin fejret med sang og kage til prøverne på Hairspray

Skuespilleren fik ikke lov til at holde sin fødselsdag hemmelig for sine nye kollegaer

Hele holdet bag Tivolis næste musical-opsætning ”Hairspray” var i dag samlet til første læseprøve. Luften var tung af gensynsglæde, forventninger og ikke mindst spænding over endelig at komme i gang, men inden den første læseprøve skulle en vigtig ting fejres.

LÆS OGSÅ: TV: MasterChef-dommerne - Disse tre ting har vi altid i køleskabet  

- Vi har en fødselar blandt os i dag, lød det inden hele holdet brød ud i fødselsdagssang for Martin Brygmann, der startede prøverne med at fylde 53 år. Som en rigtig fødselar fik han også en kagemand, selvom det kunne diskuteres, om det mon var en kagekone, nu hvor han i stykket spiller en kvinde.  
Artiklen fortsætter under billedetMartin Brygmann og Nikolaj Koppel beskuer den fine kage. Foto: Peter Hauerbach  

I stykket spiller han Edna Turnblad, en rolle som blandt andre John Travolta tidligere har spillet. Skuespilleren glæder sig til at spille rollen, også selvom det ikke er normalt for ham at spille mor.  

- Jeg tror det bliver spændende, jeg har jo ikke prøvet det endnu. Men det bliver sjovt at skulle spille en tyk kvinde, det har jeg aldrig prøvet før, sagde Martin Brygmann til HER&NU, lige inden han blev overrasket med fødselsdagskagen.

LÆS OGSÅ: Lene Nystrøm spændt på kombination af dans og sang

Udover Martin Brygmann medvirker navne som Julie Zangenberg, Silas Holst, Lene Nystrøm, Johannes Nymark og ikke mindst hovedrolleindehaveren, den blot 19-årige Nanna Rossen.  

Selvom stykket først har gallapremiere den 10. marts, er der allerede solgt 42.244 billetter til musicalen. Hairspray spiller fra 10. marts – 24. april i Tivolis Koncertsal. 18.-22. maj indtager musicalen Jyske Bank Boxen i Herning.

LÆS OGSÅ: Her får hun besked om, at hun får hovedrollen i Hairspray

Du kan møde flere af de medvirkende i nedenstående video fra første læseprøve: 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok