Nicky Russell, Ihan Haydar og Feras Agwa, som siden har forladt bandet.

L.I.G.A er meget snart tilbage

Posen bliver rystet for hit-bandet, der snart er klar til at sende første single på gaden fra det kommende album.

Der er gået næsten to år, siden L.I.G.A udgav deres første album. Et album, hvis singler badede i guld og platin.

Og nu er bandet, der siden er blevet barberet ned til blot to personer efter farvel til Feras Agwa, snart tilbage.

- Jeg tror, at vi udgiver noget i starten af februar. Men der er meget, der skal falde på plads, så det må blive ved et ’tror’, griner bandets trommeslager, Ihan Haydar, da HER&NU fanger hende på telefonen.

- I øjeblikket er vi i studiet og lave en masse ny musik, og vi har lige skrevet kontrakt med Universal, som vi har spillet de nye sange for. I skal glæde jer.

LÆS OGSÅ: L.I.G.A. mister medlem

Sangene fra debutalbummet ’L.I.G.A’ blev landeplager, og det lægger et naturligt pres på gruppen inden album nummer to.

- Bestemt, vi føler da et pres. Vi skal jo følge op og bevise, at vi stadig er her og kan – at det ikke bare var held, at vi havde så mange hits. Det har presset os til at blive bedre. Vi har arbejdet så hårdt, medgiver hun.

Ihan Haydar fortæller, at gruppen spillede omkring 200 koncerter i 2014 og 150 i 2015. Derfor har man haft brug for et pusterum inden næste skridt.

- Vi har samlet et nyt hold og arbejdet med nogle nye producere, så vi er kommet ud af de trygge rammer. Hvad det indebærer, må I vente med at høre, forklarer Ihan Haydar, der om bruddet med Feras Agwa siger.

- Vi har fået mere styr på bandet, og vi er blevet stærkere af de oplevelser, vi har haft. Der er sket rigtig meget her på det seneste, hvilket man kan høre på vores nye musik.

LÆS OGSÅ: L.I.G.A: Band ved en tilfældighed

For den unge trommeslager byder det kommende album også på nye udfordringer. Hun skal nemlig til at lægge vokal til.

- Jeg har fået en ny rolle, som jeg ikke vil sige for meget om. Der er lidt kor og lidt af hvert. Vi har som sagt forsøgt at udfordre os selv, og jeg skal synge en del mere, end jeg har gjort før, siger Ihan Haydar.

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok