banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Hilda og Keld Heick kan om to år fejre guldbryllup.

Keld og Hilda Heick: Sikke et show

I dag fylder Keld Heick 70 år og om få måneder er det Hilda Heicks tur til at runde det skarpe hjørne

Keld og Hilda Heick er indbegrebet af livsglæde og en positiv indstilling til livet. De udstråler en masse energi og gåpåmod, og de har da heller ikke nogen planer om at gå på pension.

Det kunne de dog sagtens gøre, eftersom de begge med få måneders mellemrum fylder 70 år. Keld runder det skarpe hjørne i dag, mens Hilda følger efter om tre måneder.

Parret kan samtidig fejre, at det i år er 40 år siden, at de debuterede med hittet "Do You Speak English."

SE BILLEDERNE: Tag med Keld og Hilda ned ad mindernes allé

Om to år skal der festes igen, når de efter 50 års ægteskab kan fejre guldbryllup.

- Jeg kan helt ærligt ikke forstå, at jeg fylder 70 år. For jeg føler mig jo ikke gammel. Det er jo fantastisk, at vi stadig kan rejse rundt og underholde en masse mennesker. Vi har ganske vist skruet meget ned for rejseaktiviterne, men vi kunne slet ikke undvære ­livet på landevejen, erkender Keld Heick med stor ­begejstring i stemmen.

SE BILLEDERNE: Kendte danskere forsvarer Annette Heicks hår

På denne snekolde dag er der masser af varme i Keld og Hildas dejlige hus i Sydsverige, hvor familiens hund Bertil gør alt for at charme sig ind hos gæsterne fra den anden side af Øresund.

- Når jeg nu mærker efter, føler jeg ikke, at jeg er ved at blive 70 år. På den anden side er der jo ingen garantier her i livet, så derfor begynder vi også nu at bruge af vores pensionsforsikringer, oplyser Hilda.

LÆS OGSÅ: Heick siger farvel til Sverige: Nu flytter vi hjem

De er begge enige om, at de har haft et fantastisk liv med mange store oplevelser.

- Vi har vel været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Men vi har også taget nogle chancer, som heldigvis er endt godt. Det var min skøre idé at lave revy i seks år i Nykøbing Falster, men det var rigtig sjovt og lærerigt, konstaterer Hilda. 

Med så mange bolde i luften er der selvfølgelig en risiko for, at luften til tider har skullet renses hos familien Heick.

- Vi har altid været gode til at give hinanden plads, og vi skændes da heldigvis ikke så tit, lyder det fra Hilda, mens Keld supplerer:

- Ja, men til tider kan vi nu godt skændes ret heftigt, for vi har begge et voldsomt temperament. Når vi så er blevet kølet ned, så er vi gode venner igen.

LÆS OGSÅ: Kendt DR-vært stopper

Nu runder Keld de 70 og så skal hele familien på et krydstogt til De Vestindiske Øer, som bliver afsluttet med tre dage i Disney World.

Drømmerejsen strækker sig over tre uger, hvor selve fødselsdagen fejres om-bord på krydstogtskibet, mens det befinder sig ud for Sankt Croix.

Foto: Peter Hauerbach

HER&NU har valgt et lille udpluk af de mange billeder, som der gennem tiden er blevet taget af det populære par, og det blev til en festlig tur ned ad mindernes allé. SE BILLEDERNE HER

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok