Gustav Salinas.

Gustav om reality: Vil gerne snart prøve noget andet

Realitystjernen Gustav Salinas er klar på nye udfordringer - lød det dagen inden, han tog til Argentina for at deltage i et nyt realityprogram.

Gustav Salinas er netop nu i Argentina for at deltage i TV3’s nye reality-satsning, der ifølge HER&NU’s kilder er en dansk version af det britiske ’Wild Things’.

Det går ud på, at to venner skal hjælpe hinanden igennem en lang række udfordring, hvor den ene er iført et stort kostume af eksempelvis en and, mens den anden fungerer som guide.

Om det var udsigten til at tone frem på skærmen i et ande-kostume, der prægede Gustavs sind, da HER&NU snakkede med ham dagen inden afrejsen til Argentina, vil være gisninger, men i hvert fald lød det fra Danmarks største realitykendis:

- Jeg tror, at jeg er blevet for gammel til reality, og jeg vil gerne lave noget andet.

LÆS OGSÅ:Gustav vil lukke Facebook ned med sine selfies

Samtidig kunne han afsløre, at han dagen efter skulle rejse til ’Langbortistan’ for at lave noget tv. HER&NU erfarer, at det har været mere end almindelig svært for Mastiff at finde deltagere til programmet, der bliver optaget i Buenos Aires, Argentina.

For optagelserne, der varer en uge, bliver der kun givet et honorar på 10.000 kroner. Hertil kommer rejsen og opholdet. Derfor har TV3 valgt at lade Gustav, der er på fast månedsløn hos tv-stationen, deltage i programmet i håb om, at det kunne få andre kendte til at medvirke.

LÆS OGSÅ: TV: Derfor vandt Gustav i junglen: Gud var med mig

I det hele taget vil det behage realitystjernen, hvis han får mulighed for at lave nogle andre slags programmer.

- Jeg er personlig træner, og jeg vil gerne lave noget tv omkring fitness. I løbet af den næste måned vil jeg afsløre cases med, hvor meget mine klienter har tabt sig. De ser fucking nice ud, så det ville være en drøm at få sådan et program. Jeg er først lige begyndt, siger Gustav Salinas.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok