banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
2015 bød blandt andet på en sejr i 'Vild med Dans' for Ena Spottag.

Ena Spottag skifter København ud med Jylland

'Vild med Dans'-vinderen ser frem til at kunne kalde sig jyde.

Et farvel til København og et goddag til Aalborg.

Sådan lyder det største projekt i 2016 for ’Vild med Dans’-vinderen Ena Spottag, der har sagt ja til at binde sig til den nordjyske hovedstad og Aalborg Teater i to år.

- Jeg flytter i forsommeren og glæder mig helt vildt. Der skal rigtig teaternørdes, og det er lige det, jeg har brug for, siger Ena Spottag til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Ena Spottag: Nu ved alle, hvem jeg er

2015 bød på sejr i danseprogrammet, men året var ikke lutter lykke for skuespilleren, der oplevede det som kaotisk.

- Når jeg tænker tilbage, virker det hele lidt kaotisk. Det er voldsomt, når der sker så meget. Det har selvfølgelig været helt fantastisk – et skørt eventyr fra start til slut, men også et år med store udsving.

- Det ene øjeblik har jeg slet ikke lavet noget, og i det næste har der været en teaterpris og masser af dans. Det har været meget polariseret, voldsomt, sjovt og underligt, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Thomas Evers Poulsen og Ena Spottag: Dansende kokke

Hvilke roller hun skal spille på Aalborg Teater, må hun ikke fortælle om. Men da Aalborg kun ligger tre kvarters flyvning fra København, afviser hun ikke andre tilbud, hvis de skulle dukke op. Og det må gerne være en spillefilm.

- Jeg vil gerne både lave teater og film, men det kan være lidt svært at komme ind i filmklubben. Jeg er mere inde i teaterklubben, så nu leger jeg teater, men hvis nogen inviterer ind i filmklubben, så er jeg klar, griner hun.

LÆS OGSÅ: Ena Spottag: Derfor har jeg farvet mit hår

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok