Emil Thorup sætter tv på pause: Her er hans nye projekt

Tv-værten Emil Thorup er blevet bladredaktør. Han sætter derfor tv-karrieren på pause, indtil bladet ”MAN-issues” er etableret.

Emil Thorup kan efterhånden skrive mange ting på sit CV. Radiovært, tv-vært, forfatter, møbeldesigner og den nyeste titel: chefredaktør.

LÆS OGSÅ: Peter Schmeichel flytter sammen med kæresten

Emil Thorup er blevet manden i det store kontor på det nye onlinebaserede magasin "MAN-issues". Bladet omhandler indretning og design, men er som noget nyt henvendt mod mænd.

- Der findes mange boligblade, men de er ofte henvendt mod kvindens bolig. Silketryk og afskårne blomster er ikke det vigtigste i indretningen for de fleste mænd. Jeg tror, mange mænd har en mere simpel tilgang til boligindretningen. Samtidig med at designet også gerne må være funktionelt - det skal også kunne noget, siger Emil Thorup til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Embrace klar med nyt medlem

Emil Thorup er overbevist om, at mange mænd interesserer sig for boligindretningen, men ikke har haft et sted at finde inspiration:

- Det er mænd, der mangler et fast sted at blive inspireret. Der er mange mænd, der finder boliginspiration på nettet og måske også en lille smule i de etablerede boligblade. Det er de mænd, der kommer til at læse vores magasin, fortæller Emil Thorup.

LÆS OGSÅ: Britisk superstjerne dukkede op på Frederiksberg slot

Og mændene skal ikke engang gå ned til bladkiosken for at købe det nyeste ”MAN-issues”, da det hele ligger online og er gratis.

På grund af sin nye titel har Emil valgt at sætte tv-karrieren på standby. Han har ingen tv-projekter lige nu, men han afviser ikke, at han toner frem på skærmen igen når ”MAN-issues” er stablet på benene.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok