Den 60-årige rockmama afslører: Mit liv efter blodproppen

Blodproppen vendt op og ned på sangerindens liv

Sanne Salomonsen drikker ikke alkohol, men holder sig ikke tilbage, når det gælder sjov tobak. Hun ryger gerne en joint sammen med veninden Pernille Højmark i sommerhuset, hvor de bor i nærheden af hinanden. Det afslører hun, når hun 2. marts gæster "Talkshowet Meyerheim" på TV2 Charlie.

- Vi tager et slag kort, og det hele bliver så dejligt med en ­lille "cigar", sagde Sanne Salomonsen under optagelserne, hvor Meyerheim straks så lystige billeder for sit indre øje.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk filmer i New Zealand: Familien er med 

Kort før årsskiftet fyldte Danmarks rockmama 60 år. Derfor er hun midtpunktet i sofaen hos Meyerheim, hvor hun fortæller om sit liv i selskab med veninderne Pernille Højmark, Tamra Rosanes, sønnen Victor Ray og hundevennen Felix Smidt.

Artiklen fortsætter under billedetVeninderne Sanne Salomonsen og Pernille Højmark afslører bramfrit, at de skam gerne ryger en lille smule "fjolletobak", når de hygger i sommerhuset. Foto: TV2/Per Arnesen

På et tidspunkt blotter Sanne sine arme og fremviser nogle af sine i alt otte tatoveringer. En af de vigtigste er en sætning i sanskrit på højre underarm, der lyder: "Føl kærlighed og taknemmelighed for alt og alle, hver dag". På venstre skulder har hun desuden tatoveret en kongekrone som symbol på, at hun er dronning i sit eget liv.

LÆS OGSÅ: Supersunde Ulrich Thomsen: Intet kød - masser af træning

For ni år siden blev Sanne Salomonsen ramt af en blodprop i hjernen. Det kostede lammelser i venstre side og en deraf følgende genoptræning.

Artiklen fortsætter under billedetSanne viser en af sine otte tatoveringer. I 2008 fik hun denne, hvor der i sanskrit står "Føl kærlighed og taknemmelighed for alt og alle, hver dag".  Foto: TV2/Per Arnesen

- Mit liv blev delt op i før og efter blodproppen. Selvom man ikke umiddelbart kan se det, har jeg stadig mén. Det har betydet, at jeg optræder med visse begrænsninger i den fysiske udfoldelse i forhold til tidligere, afslører ­Sanne Salomonsen.

LÆS OGSÅ: Søren Rasteds ekskæreste kæmper for livet: Dødssyg

Efter at have set døden i øjnene fortæller Sanne ­Salomonsen, at hun er taknemmelig for hver dag, hun får at leve i.

- Det første, jeg gør, når jeg træder ud af sengen om morgen, er at sige tak, fordi jeg må få en dag til.

Artiklen fortsætter under billedetSønnen Victor Ray er med i ­Meyerheims program om Sanne. Han sang sin mors nummer: "Kærligheden Kalder" i en akustisk version. Foto: Kenth G. Madsen

Hun indrømmer at pengesager ikke hører til hendes stærke sider, men er trods de økonomiske problemer optimistisk for fremtiden.

- Min kalender er booket op et år forud, så jeg ved altid, hvad jeg skal lave. Samtidig får jeg stadig fede jobtilbud oveni, så jeg føler mig privilegeret. Livet er fantastisk, sagde rockmama, der er klar til en ny turné her til foråret, hvor hun er på gaden med en ny plade.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok