Selvom Daniel var Mads Skjerns biologiske søn, levede han altid i skyggen af sin adoptivsøster Ellen der klarede sig markant bedre i skolen

Daniel Skjern fra Matador er død

Efter faderens selvmord mistede Jacob Dalgaard retning på sit liv. Nu er han død i en alder af 47.

Næsten alle danskere husker de store brune øje, der lyste af skuffelse da søsteren Ellen fik en hest af Mads Skjern, og sønnen Daniel måtte nøjes med en hest fra mormor og morfar. Nu er de øjne lukket for altid. Men de triste øjne, var ikke ren skuespil:

- Jeg var med i Matador på det tidspunkt, da min mor og far ikke havde det godt sammen og var ved at flytte fra hinanden. Senere hen tog min far livet af sig selv. Det hele var et kaos, fortalte han til BT.

Fra barnsben af led Jacob Dalgaard af en psykisk sygdom, der ifølge BT, tog livet af ham.

LÆS OGSÅ: Susanne Bier hitter i udlandet: Over seks millioner så første afsnit af hendes nye serie

Artiklen fortsætter under billedetJacob Dalgaards sidste offentlige optræden var op til jul, hvor han gav koncert sammen med Bachkoret. Foto: Polfoto

Efter faderens selvmord opgav Jacob Dalgaard sit jurastudie, og fik aldrig en uddannelse. I stedet arbejde han med skiftende jobs, blandt andet som russisk overætter, kordegn og indenfor telemarkting.

LÆS OGSÅ: Ørkenens Sønner-stjerne er sygemeldt: Her er den stærke erstatning

På grund af seriens tidslinje er der fire skuespillere der har spillet Daniel Skjern. Jacob Dalgaard spillede Daniel i alderen 8-12 år, og han så serien hver gang den blev genudsendt i fjernsynet. De sidste par år så han den sammen med sin datter og han nød det da hun begyndte at forstå historien.

Jacob Dalgaard døde den 10. februar og bliver bisat i morgen, den 24. februar i Bistrup Kirke.   

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk er Europas bedste

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok