Cirkus Benneweis kommer ikke til at slå teltet op i 2016.

Cirkus Benneweis dropper 2016

Der vil blive spejdet forgæves efter Cirkus Benneweis' karakteristiske cirkustelt i sommerlandet i år. Familien Benneweis har valgt at droppe hele 2016-sæsonen

Det kan være helt slut med Cirkus Benneweis som det kendes af børn og voksne over hele landet. 

Det familiedrevne cirkus med over 125 år på bagen har besluttet at droppe hele denne sæson, og selvom det kunne indikere, at det måske betyder endegyldt farvel til cirkusset, så er budskabet på cirkussets hjemmeside, at man satser på at komme igen i 2017 med et helt nyt koncept.

LÆS OGSÅ: Nyt job: Ena Spottag skifter København ud med Jylland

Beslutningen kommer bare et år efter at Diana Benneweis valgte at overdrage driften til femte generation af Benneweis-familien, Nadia og Dawid.

- Men vi var samtidig enige om, at hvis sæsonen 2015 ikke gav det nødvendige resultat og et overskud, så ville vi ikke turnere i 2016. Vi ville stoppe, mens legen var god, fortæller Diana Benneweis til Frederiksborg Amts Avis.

Cirkus Benneweis satte allerede i efteråret deres vinterkvarter i Dronningmølle til salg.

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok