Bubbers iskolde badekar

Bubber er en ren viking

Temperaturen i Øresund måler små to og en halv grader, og en bidende vind gør det nærmest ulideligt at opholde sig udendørs, selv klædt i varmt vintertøj på denne lørdag. På trods af disse omstændigheder træder Bubber splitternøgen frem på den isede badebro ved Charlottenlund Fort. Med dødsforagt betragter han havet og springer splitternøgen og resolut på hovedet i. Det iskolde gys sætter ham i en form for ekstase, kan man høre.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Birthe, Stig og Dario med i Grand Prix 

Artiklen fortsætter under billedetEt skrig af velvære (og smerte) lød fra Bubber, da han brød havoverfladen igen. Foto: James Thisted

- Juhuuu, skriger Bubber i vilden sky og tager nogle svømmetag tilbage til trappen, kravler op og tørrer sig med håndklædet, inden han igen tripper af sted i bare fødder over isen mod klubhuset. Hele seancen tager omkring tre minutter.

LÆS OGSÅ: Lene Beiers ny projekt: Vil gennemføre for mine børns skyld

- Det prikker og gør godt i hele kroppen. Mødet med det kolde vand sætter gang i det indbyggede oliefyr, der sender varmestrømme ud i kroppen. Det er en fantastisk fornemmelse og stærkt vanedannende, forsikrer Bubber efter en tur i Charlottenlund Vikingelaugs sauna med førsteklasses udsigt.

Artiklen fortsætter under billedetEt syn, som nok kunne afholde de fleste fra at bade: Tommetyk is på broen og hundekoldt havvand. Foto: James Thisted

- At tage en dukkert i havet er en fed start på dagen, og jeg vil ikke undvære det, siger den 51-årige tv-vært, der til daglig bader i Københavns Havn tæt på bopælen i indre by. En gang imellem kører han dog ud til sin gamle klub nord for København og får sig et "full treatment" med sauna.

LÆS OGSÅ: Linse springer ud som sangstjerne

Artiklen fortsætter under billedetBubber tilbage i vintertøjet - frisk som en havørn. Foto: James Thisted

- Hvis jeg af en eller anden grund bliver forhindret i at tage min morgendukkert, føles det, som om jeg mangler noget i løbet af dagen. Jeg har lokket flere af mine kammerater med på spøgen, og de er blevet dybt afhængige alle sammen ligesom mig, griner Bubber, der efter turen føler sig frisk som en havørn og klar til at gribe dagen.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok