banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER

Bonderøven starter en højskole

Sammen med komikeren Simon Jul har Bonderøven købt en gammel gård, der skal bruges til at undervise i økologi og bæredygtighed.

Siden optagelserne til ”Bonderøven” startede i 2011 har Frank Erichsen drømt om at starte en højskole. Nu bliver drømmen til virkelighed i samarbejde med Simon Jul:

- Drømmen om projektet opstod allerede kort efter, at ”Bonderøven” begyndte at løbe over skærmen på DR1. Siden da har en lind strøm ad især unge mennesker kontaktet mig, fordi de gerne vil lære de samme kundskaber inden for selvforsyning og bæredygtighed, som jeg i sin tid selv søgte uden for Danmarks grænser. Sådan et tilbud har vi ikke herhjemme, og derfor måtte jeg selv forsøge at sætte det i gang. Midt i de her planer møder jeg så Simon, siger Frank Erichsen til BT.

LÆS OGSÅ: Claus Meyer rykker ind på Det Kongelige Teater

Frank Erichsen og Simon Jul mødte hinanden til folkemødet på Bornholm i 2014. Simon Jul er involveret i den økologiske slagterforretning ”Spis min Gris” på Østerbro, og derfor var han, blandet med andre grunde, et oplagt valg for Frank Erichsen:

- Vi har begge to en lidt alternativ tilgang til det med uddannelse, og vi vil gerne gøre noget for nogle unge mennesker, der søger et fodfæste indenfor det her felt med bæredygtighed og selvforsyning. En stor del af mit virke handler om råvareproduktion og håndværksmetoder, mens Simon er ekstrem passioneret angående madlavning og økologiske fødevarer. Derfor var det oplagt, at vi gik sammen om projektet, fortæller Frank Erichsen til BT.

Artiklen fortsættes under billedetNår Simon ikke laver mad for "Spis min gris", er han vært på radioprogrammet "Under bæltestedet" på Radio 24/7. Foto: Sisse Stroyer

LÆS OGSÅ: D-A-D på vej med nyt album

Makkerparret har købt en gammel firelænget gård på tvangsauktion, og siden påsken sidste år har de brugt weekenderne og deres sparsomme fritid på at renovere den. Indtil nu har de fået sat et undervisningskøkken op, og så har de planer om at lave overnatningsfaciliteter for 20-25 gæster.

Målet med den gamle gård er som sagt at lave en højskole for unge, men for at det kan løbe rundt økonomisk vil der også blive tilbudt kurser til virksomheder og ældre kursister.

Frank Erichsen satser på at være klar med de første dagskurser til foråret, hvor temaet vil være podning af frugttræer 

LÆS OGSÅ: Alexandra: Derfor sælger jeg huset

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok