Bjerrehuus overvejer politisk karriere

Han er kendt som model, tv-vært og realitydeltager, men nu kan Oliver Bjerrehuus måske også komme til at føje politiker på sit cv

Der var kamp om rampelyset, da Danmarks realitybranche fejrede sig selv mandag aften i Cirkusbygningen i København.

To af aftenens hovedpersoner sugede dog mere opmærksomhed til sig end de andre, ikke mindst fordi de konstant kiggede hinanden dybt i øjnene eller udvekslede mundvand. Modellen og tv-personligheden Oliver Bjerrehuus og bloggeren Nikita Klæstrup fremstod således mere end glade for hinanden.

Artiklen fortsætter under billedetOliver Bjerrehuus og Nikita Klæstrup havde ikke øje for ret meget andet end hinanden hen over aftenen ved Reality Awards. Foto: Janus Nielsen

Måske stikker det endda også dybere end bare en glad tur i byen.

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus går fra kæresten: Hun er så sur og hidsig

Det var i hvert fald store ord Oliver Bjerrehuus luftede om den 19 år ungre skønhed, da de sammen var på vej ud fra Cirkusbygningen og videre i byen.

- Hun er min åndelige mentor og stimulator, afslørede Oliver Bjerrehuus og afslørede, at det blandt andet handler om en mulig politisk karriere.

- Jeg forestiller mig, at jeg vil stikke hovedet ind i politik, bevæge mig lidt ad den vej. Simpelthen skifte spor. Jeg tænker, at Nikita er den bedst åndelige mentor jeg kan få, forklarede Oliver Bjerrehuus, der ligesom Nikita Klæstrup var noget vage om, hvorvidt parløbet også er af mere fast, romantisk karakter.

LÆS OGSÅ: Nu er dommen faldet over Oliver Bjerrehuus

- Vi ved det ikke, lød det umiddelbare svar fra Oliver Bjerrehuus på det direkte spørgsmål om parret nu er kærester.

Parløbet er dog også meget nyt. Ifølge dem selv har de kun kendt hinanden i en uges tid.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok