banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Amalie Dollerup spiller rollen som Amanda i Badehotellet.

Badehotellet-stjerne: Min store kærlighed

Amalie Dollerup har fundet den store kærlighed i skuespillerkollegaen Andreas Jebro

Der er ingen tvivl hos Amalie ­Dollerup: Den 29-årige "Badehotellet"-skuespiller har i kæresten Andreas Jebro fundet den eneste ene. Og parret er ligeglade med, at de tiltrækker mange nysgerrige blikke.

- Jeg er 163, og han er 198. Så der er lidt forskel. Men jeg er ikke så glad for høje hæle, så derfor ser det også endnu vildere ud. Forskellen betyder intet for os. Men der er mange, der kigger, når vi går på gaden. Folk smiler sødt. Jeg tror, de synes, vi ser sjove ud sammen, siger Amalie, der har dannet par med Andreas i ni år.

LÆS OGSÅ: Amanda fra Badehotellet: Mærkeligt at Max forsvandt

Men selv om de har været sammen længe, er bryllup og børn ikke noget, der ligger lige for.

- Jeg drømmer da om et barn. Det må komme, når det skal komme, siger Amalie. 

- Vi har ikke savnet at skulle kalde os gift for at føle, at vi har hinanden. Så det er ikke presserende. Når vi har penge til at holde en stor fest, kan det være, ­brylluppet kommer, siger Andreas.

Artiklen fortsætter under billedetSkuespiller-kæresteparret Amalie Dollerup og Andreas Jebro er flyttet fra Aalborg til København. Foto: Anthon Unger

Parret flyttede i efteråret fra Aalborg til København, men fordi de har haft så travlt med arbejdet, er de først nu ved at komme på plads i lejligheden, der ligger først på Amager. Arbejdet bliver ved med at vælte ind, og det er parret taknemmelige for.

SE DEN VILDE FORVANDLING: Badehotellet-stjerner springer ud som hotte sild

- Jeg skal starte prøver på Folketeatret med Lars Brygmann og Paprika Steen i en forestilling om Tove Ditlevesen. Jeg skal spille Klaus Rifbjerg som ung, så der er noget at se til, siger Andreas.

Han glæder sig ligesom Amalie også til næste omgang "Badehotellet" - TV2 har netop besluttet at forlænge gigantsuccesen med endnu en sæson. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok