banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Niels "Noller" Olsen - til venstre - ønskede ikke at leve umiddelbart efter operationen.

Ærlig Niels ’Noller’: Jeg håbede at dø

I sommer gennemgik "Noller" en hjerteoperation, som nær havde taget modet fra ham.

Niels "Noller" Olsen sikrede sig en plads i danskernes hjerter, da han som en del af duoen "Brødrene Olsen" vandt det internationale Melodi Grand Prix.

Men i sommer fik han foretaget en hjerteoperation, som bragte ham så langt ud af fatning, at han ønskede, det hele ville slutte.

Det fortalte han, da han deltog i TV 2 Charlies "Hjertegalla", hvor der blev samlet penge ind til fordel for Hjerteforeningen.

LÆS OGSÅ: Dansktoppens triste skæbner: Selvmord, druk, vold og sygdom

"Noller" led af en forstørret hjertemuskel og en meget lav puls, hvorfor han fik indopereret en pacemaker samt en mekanisk hjerteklap af metal. Det skriver tv2.dk.

Operationen var så hård, at musikeren var klar til at give op.

- På et tidspunkt tænkte jeg for mig selv: Søster morfin, tag mig for jeg kan ikke mere, forklarede han ifølge tv2.dk.

LÆS OGSÅ: Efter operationen: Nollers nye liv

En opsang fra fruen var med til at få ham på ret køl igen.

- Så sagde min kone, Kirsten, til mig: Nu tager du dig sammen, Niels. Vi har fire børn, og vi har børnebørn. Vi har været så mange ting igennem med alle dine mærkværdigheder, så du klarer også det her.

I interviewet med Cecilie Frøkjær lagde "Noller" ikke skjul på, at det var et følelsesladet emne at snakke om, hvorfor arrangementet på TV 2 Charlie da også var første gang, at han åbnede op og fortalte om den hårde tid i forbindelse med operationen.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok