De en-æggede tvillinger Anders og Torben Pedersen er blevet et hit i hele Danmark, også hos indbrudstyvene.

Anders og Torben bestjålet, mens de var på tv

Tvillingerne Anders og Torben Pederen var på direkte tv i København, og imens lænsede indbrudstyve deres hjem i Holstebro for værdier.

Op til jul og nytår bliver danskerne frarådet at skrive på Facebook, at de ikke er hjemme, så indbrudstyve har frit spil. Det er sværere ikke at fortælle hele Danmark, at man ikke er hjemme, når man er på direkte tv. Så mens de 45-årige tvillinger Anders og Torben Pedersen sad og hyggede sig med Michéle Bellaiche i "Go' Aften, Danmark"-studiet på Københavns Hovedbanegård, så var der frit spil i Holstebro.

- Det er jo, hvad der sker. Desværre, siger en nogenlunde afklaret Torben Pedersen til TV 2.

LÆS OGSÅ: Nyt job: Ena Spottag skifter København ud med Jylland

- Vi opdagede, at vi havde problemer med at låse vores hoveddør op, men det viste sig så, at det var, fordi den slet ikke var låst. Da vi kom ind i huset, kunne vi se, at terrassedøren var brudt op, og så kunne vi regne ud, at vi havde haft indbrud, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet Anders og Torben holder af at gå på skydebanen, men det har ikke holdt indbrudstyvene væk. Foto: TV2

Der er blevet stjålet en masse computerudstyr og en lang række billeder fra deres ferier i Thailand. Anders og Torben har begge en kæreste i Thailand, som de besøger en gang om året.

- Vi var ved at kategorisere vores billeder, så de fleste af dem er væk. Der er enkelte, som vi kan genskabe, siger Torben. 

LÆS OGSÅ: Her er Julie Zangenbergs nye job

Han og Anders ringede straks til politiet, som hurtigt sendte en patruljevogn.

- De gik i gang med at tage billeder og sikre lidt spor, og så må vi se, hvad de så finder ud af. Vi kan jo håbe, at de kan finde tyvene.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok