Afsløring: De skal deltage i ”Dansk Melodi Grand Prix 2015”

Vi ved allerede, at Jacob Riising og Esben Bjerre skal styre årets show, men her kan du se, hvem der skal deltage i ”Dansk Melodi Grand Prix 2015”

Han har tidligere været i finalen i både ”X Factor” og ”Scenen er din”. Nu stiller Babou Nelson, 20, op i ”Dansk Melodi Grand Prix 2015”.





HER&NU erfarer fra kilder i DR, at Babou lørdag den 7. februar er blandt de 10 deltagere, der i Gigantium i Aalborg skal dyste om at repræsentere Danmark ved ”Eurovision Song Contest” i Wien i maj.


Babou var til Grand Prix-møde i DR i fredags.

HER&NU konfronterede Babou med oplysningerne efter Reality Awards forleden, hvor han var på scenen med sin meget populære temasang fra sidste års Paradise Hotel, ”Supernova”. Han afviste dog at kommentere på historien.

Allerede midt i november kunne HER&NU afsløre den første deltager, Anne Gadegaard, men hun har ligesom DR forholdt sig tavs. Anne, der som 11-årig i 2003 vandt ”MGP” med ”Arabiens Drøm”, var ifølge kilder på produktionen til et møde i DR Byen i fredags. Her blev flere af deltagerne bagefter spottet, da de forlod stedet.

Først på mandag vil DR fortælle, hvem de ti deltagere er, men ifølge HER&NU’s oplysninger drejer det sig også om Julie Bjerre, der forrige år vandt Blachmans ”Mentor”-show sammen med Nikolaj Steen, og René Difs pigegruppe World of Girls. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Anne Gadegaard, Julie Bjerre eller René Dif.


René Dif med sin World of Girls, der nu får chancen for alvor. 

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok