Tarantinos seje stjerne: Jeg er lidt af en bangebuks

Jennifer Jason Leigh får mange hårde slag i Quentin Tarantinos nye film. Men i virkeligheden var de hårdtslående mænd søde

Jennifer Jason Leigh er en af de hadefulde otte i Quentin Tarantinos nye film. Her får hun en ret hård behandling og masser af slag i hovedet af sin kollega Kurt Russell, der har rollen som dusørjægeren John Ruth.

- Alle var meget søde over for mig, siger Jennifer Jason Leigh, der spiller den mordsigtede Daisy Domergue, der altså ikke er en engel.

- Alle de hadefulde mænd var meget søde og meget beskyttende overfor mig.

LÆS OGSÅ: Interview med Harrison Ford: Jeg ønskede Han Solo død

”The Hateful Eight” er Quentin Tarantinos seneste film, og som sædvanlig er der overgearede, voldelige scener i filmen. Jennifer Jason Leigh modtager en del af slagene.

- Vi blev meget nære venner, siger den 53-årige skuespillerinde om sine kollegaer fra filmen.

- Desuden var det selveste Kurt Russell, der slog mig, så det kunne vel ikke blive meget bedre?

Selvom Daisy bliver grundigt forslået, følte Jennifer Jason Leigh sig aldrig i fare for selv at blive såret i virkeligheden.

- Jeg var aldrig bange for at få et rigtigt slag i hovedet eller blive såret. Han var meget beskyttende overfor mig, og han er så god til sit arbejde, at jeg bare skulle reagere på det, han gjorde.

LÆS OGSÅ: Harry Potter-stjerne: Jeg er SÅ træt af mine nøgenbilleder

I virkeligheden er Jennifer Jason Leigh ikke nær så sej som Daisy, der nærmest ikke reagerer på volden.

- Jeg er lidt af en bangebuks. Jeg er f.eks. bange for heste.

Jennifer Jason Leigh beskriver det som et stort øjeblik i sin karriere at medvirke i en Quentin Tarantiono film.

- Det var en magisk oplevelse at befinde sig på optagelserne af Quentin Tarantinos film og sige hans ord og arbejde sammen med alle skuespillerne.

Artiklen fortsætter under billedet- Quentin Tarantino er en mesterinstruktør. Han er den bedste, der findes. Foto: Polfoto

”The Hateful Eight” er en western skrevet af mesterinstruktøren, og den foregår i et snefuldt Wyoming lige efter borgerkrigen i USA. Kurt Russell spiller en dusørjæger, der har fanget den kriminelle Daisy, som han transporterer til byen i en diligence for at få sin løsesum.

- Indimellem var det ikke så lækkert, siger Jennifer Jason Leigh om at få sit ansigt klistret til med ”blod”.

- Mit hår sad fast i det, og det er virkelig noget klistret stads. Desuden var der koldt i Telluride.

Artiklen fortsætter under billedetSelvom Jennifer Jason Leigh får mange bank i filmen "The Hateful Eight", blev hun ikke ramt. Hun fik dog blå mærker, da hun ramte ind i en stol. Foto: Polfoto

- Der var helt sikkert dage, hvor vi alle sammen hundefrøs, siger Jennifer Jason Leigh om at optage filmen i den snedækkede stat Colorado.

- Mine hænder var kolde. Mine fødder var kolde. Det var selvfølgelig ekstremt. Men Quentin gjorde alt for at holde os varme.

LÆS OGSÅ: Sams Bar-stjerne i vild forvandling 

Jennifer Jason Leigh er født og opvokset i Los Angeles i Californien, så hun er ikke vant til kulden.

- Jeg er en ægte California-girl. Jeg er virkelig glad for solskin og nyder at være varm. Så det er ikke en del af min fantasiverden. Det var et smukt sted at besøge, men jeg tror ikke, jeg kunne bo der. Jeg foretrækker stranden.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok