Damian Lewis om stjernestatus: - Jeg holdt det hemmeligt for mine børn

Damian Lewis blev verdensberømt efter sin succes med tv-serien "Homeland". Men den 45-årige brite forsøgte at holde det hemmeligt for sine to børn

Damian Lewis er blevet verdensberømt. Hans rolle som Nicholas Brody i den amerikanske tv-serie "Homeland" gjorde ham så berømt og respekteret, at han har været til middag i Det Hvide Hus hos præsident Obama.

- Jeg spurgte ham, hvornår han har tid til at se serien, siger Damian Lewis, der ikke længere medvirker i serien.

- Han fortalte, at han foregiver at skulle arbejde i det ovale kontor om lørdagen, mens Michelle spiller tennis med pigerne. Men i virkeligheden sniger han sig ind på kontoret for at se "Homeland".

LÆS OGSÅ: Hun skal spille overfor Tom Cruise i gyserklassiker

Artiklen fortsætter under billedetDamian Lewis i "Homeland" sammen med Claire Danes. Foto: Polfoto

Damian Lewis befinder sig på Mayfair Hotel i London under vores interview. Han bor i London sammen med sin kone, den 47-årige skuespillerinde Helen McCrory, som han har været gift med siden 2007. De har to børn sammen. Datter Manon på ni og sønnen Gulliver på otte.

- Vi har forsøgt at beskytte dem fra det, siger Damian Lewis om pludselig at være et kendt ansigt.

LÆS OGSÅ INTERVIEW MED JOSEPH GORDON-LEVITT: Jeg er ikke frygtløs

Artiklen fortsætter under billedet- Jeg skulle arbejde meget hårdt for at få min kone, siger Damian Lewis om skuespillerinden Helen McCrory. Foto: Polfoto

- Det var svært, dengang jeg medvirkede i "Homeland", for vi kørte vores børn i skole hver morgen. Det var cirka ti minutters kørsel, men vi sad altid fast i trafikken lige ved en kæmpe plakat af mig fra "Homeland". 

LÆS OGSÅ: Homeland-instruktør skal lave spritny Taken-serie

Damian Lewis blev ved med at distrahere børnene, så de ikke lagde mærke til den 12 meter høje plakat. Men efter tre måneder udbrød hans søn: "Far, der er et kæmpe billede af dig på væggen der."

Artiklen fortsætter under billedetSådan præsenterede Damian sig midt i 1990'erne, når han forsøgte at få roller.  Foto: All Over

- Det er ikke nemt at forklare dem det. De elsker at besøge os på filmoptagelser, og de ved godt, hvad vi laver. Og indimellem spørger de: "Far, du er berømt, ikke?" Men vi får dem fra det, for den samtale er ikke sund for nogen. Så vi snakker bare om noget andet.

Artiklen fortsætter under billedetHer ses Damian Lewis som Henrik 8. i "Wolf Hall". Foto: All Over

Damian Lewis medvirker nu i tv-serierne "Wolf Hall" og "Billions". "Wolf Hall" er en britisk serie, hvor han spiller Henrik 8., mens "Billions" er en amerikansk serie, hvor han spiller en hård forretningsmand. Den sidstnævnte optages i USA.

LÆS OGSÅ: Brie Larson afslører: Her er historien bag mit navn

- Helen og jeg forsøger at planlægge vores arbejde på den måde, at der altid er en af os hjemme, siger Damian Lewis, hvis kone er aktuel i tv-serien "Penny Dreadful", der bliver optaget i Irland. 

Artiklen fortsætter under billedetDamian Lewis elsker fodbold. Han har spillet for ­Hollywood United og spiller nu for Anvil. Her ses han i aktion på et engelsk celebritylandshold i 2006. Foto: Polfoto

- Der var en måned sidste år, hvor der var to uger, hvor hun var i Dublin, og jeg var i New York. Jeg måtte flyve hjem fra New York ret ofte, og det bliver jeg nødt til at fortsætte med, hvis "Billions" er en stor succes. Det er utroligt, så mange mænd jeg møder i lufthavnen, som også flyver hjem fredag aften for at være sammen med deres børn i weekenden for så at flyve tilbage søndag igen.

Damian Lewis havde også af og til sine børn med til North Carolina, da han optog "Homeland" her.

- Vi lever ganske enkelt som sigøjnere, siger ­Damian Lewis.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok