Sylvester Stallone og den ældre dame.

Se billederne: Sylvester Stallone giver krammer og penge til tilfældig hjemløs

Sylvester Stallone har selv levet i fattigdom, og han måtte sælge sin hund på gaden for at overleve.

Han har selv prøvet at leve i fattigdom, og det er befriende at se, hvordan Sylvester Stallone ikke har glemt sin rødder.

Da han forleden kom gående i Beverly Hills, stødte han på en hjemløs kvinde, og selv om han i dag har tjent millioner af kroner, var han ikke for fin til at standse op og give den hjemløse kvinde et kram og en snak.

Artiklen fortsætter under billedetSylvester Stallone og den hjemløse kvinde i Beverly Hills. Foto: All Over

Mødet mellem de to gik så godt, at Sylvester Stallone hev lidt penge op af lommen, som han gav videre til kvinden.

Artiklen fortsætter under billedetFoto: All Over

69-årige Stallone vandt for nylig en Golden Globe for sin præstation i filmen ”Creed”, men før ”Rocky” sad han faktisk så stramt i det, at han måtte sælge sin hund på gaden.

- Jeg solgte min bullmastiff Butkus til en lille fyr. Man må ikke sige dværg længere, vel? Lad os bare sige en lille fyr.

- Jeg bandt min hund fast ved en butik med et skilt, hvor der stod, at prisen var 100 dollars. Jeg fik 50 fra en fyr, der hed Little Jimmy, siger Sylvester Stallone ifølge Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Stallone: Han kan afløse mig som Rambo

Da succesen kom hurtigt derefter med salget af manuskriptet til "Rocky", fandt han frem til Little Jimmy for at få sin hund tilbage. Men den lille fyr samlede sig omkring sine børn.

- Åh, mine børn elsker hunden, lød svaret.

Artiklen fortsætter under billedetHan er jo ikke "The Italian Stallion" for ingenting. Efter mødet med kvinden blev der købt pizza. Foto: All Over

Det fik Stallone til at skrue bissen på.

- Du har kun haft ham i én fucking uge. Men så ville han slås, og han sagde, at han ville slå mig ihjel. Han var en sindssyg lille fyr. Jeg kunne umuligt slås imod ham, jeg ville bare blive arresteret, så jeg tilbød at betale det dobbelte for hunden. Men ja, 3.000 dollars og talrige tjenester senere…, lyder det fra Sylvester Stallone.

LÆS OGSÅ: Sylvester Stallone har mistet sin søster

En af tjenesterne var åbenbart, at den hidsige mand skulle være en del af filmen.

- Husker du i "Rocky", hvor den lille fyr siger: ’Hey, vandt du?’ og jeg svarer: ’Hvad, er du døv?’, og han så siger: ’Nej, jeg er lille’. Det er ham.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok