Winslet spiller computernørd: Jeg er en skovl til teknik

Kate Winslet mener ikke, det er sundt for børn at bruge computere og smartphones for meget

Kate Winslet spiller rollen som Steve Jobs' højre hånd, Joanna Hoffman, der var en loyal støtte for Apple-opfinderen frem til hans død i 2011. Men privat er Kate Winslet ikke en ørn til teknik.

- Jeg er faktisk ret dårlig, siger Golden Globe-vinderen, der nok ikke ville have været en god Apple-medarbejder.

LÆS OGSÅ: All Saints bekræfter: Nyt album på vej 

- Jeg er den værste at vælge til en film som denne, fordi jeg er så elendig med teknik. Jeg ødelægger ting ved bare at tage fat i dem. Der sker altid noget, så jeg udbryder: "Hvad laver den nu?"

Artiklen fortsætter under billedetKate Winslet taler med polsk accent i rollen som Joanna Hoffman i "Steve Jobs". Foto: Polfoto

Den 40-årige britiske skuespillerinde har ligefrem forsøgt at skabe et mindre teknologi-fokuseret hjem. Hendes ældste børn, Joe og Mia, er blevet opfordret til at lege udenfor i stedet for at sidde med hovederne nede i deres computere.

LÆS OGSÅ: Lille Ruby fra The Cosby show er blevet voksen - og gift  

Artiklen fortsætter under billedet- Vi kom meget godt ud af det med hinanden, siger Kate Winslet om at spille overfor Michael Fassbender. Foto: Polfoto

- Computere er ikke noget, vi bruger særligt meget i vores hus. Min datter har en iPhone. Hun er 15, og hun har kun haft den i et år. Men det har min søn ikke. Kate Winslet mener ikke, det er sundt for børn at bruge computere og smartphones for meget. Så derfor har sønnen Joe, som er 12 år gammel, og hvis far er Bond-instruktøren Sam Mendes, ikke en iPhone.

LÆS OGSÅ: Vildt valg: Han skal spille Michael Jackson  

- Man skal være påpasselig med den slags, siger skuespillerinden, der dog selv har en iPhone.

- For børn kan blive afhængige - på samme måde, som vi alle sammen er det. Jeg synes, at de skal have lov til at være børn. Men det er en hård kamp at kæmpe, for de siger altid: "Jamen, den og den har én, så hvorfor må jeg ikke?" Det er en svær kamp at kæmpe som forældre, men vi vinder. Kate Winslet ler.

Artiklen fortsætter under billedetKate Winslet bor sammen med sin mand, Ned Rocknroll, i en lille by udenfor London. - Vi har masser af frisk luft. Vi bor tæt på havet, og det gør en stor forskel på vores livskvalitet. Foto: Polfoto

- Vi vinder! Kate Winslet beskriver sin tredje ægtemand, Ned Rocknroll, som en meget entusiastisk person. Derfor var han helt med på, at Kate Winslet skulle til San Francisco og filme "Steve Jobs", lige efter at hun var kommet hjem fra Australien, hvor hun lavede "The Dressmaker". 

Artiklen fortsætter under billedetSam Mendes og Kate Winslet var gift fra 2003 til 2010. Foto: Polfoto

- Jeg sagde, at vi umuligt kunne få det til at hænge sammen, siger Kate Winslet, der havde cirka tre en halv uge i England, inden hun skulle være på optagelserne i Californien i begyndelsen af januar sidste år.

LÆS OGSÅ: Ærlig Matthew Perry: Var så påvirket at jeg glemte tre år af "Friends" 

- Det var Ned, der var årsagen til, at vi traf beslutningen om, at det kunne lade sig gøre rent logistisk. Kate Winslet beskriver også sin datter, Mia, som entusiastisk - og den lille toårige Bear, som er hendes søn med Ned Rocknroll.

Artiklen fortsætter under billedetKate Winslet holder af sine smukke former og bryder sig ikke om den opfattelse, at Hollywood-stjerner skal være åleslanke.  Foto: Polfoto

- Ned er nok den mest entusiastiske person, jeg nogensinde har mødt -. og dernæst Bear. Jeg betragtede ham her til morgen, hvor han bogstaveligt talt løb fra den ene ende af lokalet til den anden og råbte "ha, ha, ha, ha," uden at nogen vidste, hvad han egentlig lo af. Han havde det bare ret sjovt for sig selv. Kate Winslet giftede sig med Ned Rocknroll i 2012, og det har hun ikke fortrudt.

- Det er helt utroligt at have ham i mit liv, siger Kate Winslet om at få stor opbakning fra en entusiastisk partner.

- Jeg er meget heldig. Jeg er meget heldig at have dem alle sammen. De er så fantastiske.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok