Kanye West da fans opdagede ham i LAX-lufthavnen i Los Angeles.

Kanye West taler design med IKEA

Flere internationale medier spekulerer i, om Kanye West skal til at designe for møbelgiganten IKEA.

Kanye West kan blive den første internationale kendis til at indgå i et decideret samarbejde med IKEA.

Det må være konklusionen, efter rapperen i denne uge besøgte IKEA’s svenske hovedkvarter.

LÆS OGSÅ: Kanye Wests vilde plan: Jeg vil være præsident

Under besøget fik Kanye West blandt andet mulighed for at se på møbelgigantens afdeling for design, og han var vild med, hvad han så.

- Er sent oppe. Designer i Sverige, skrev Kanye West således indledningsvis på Twitter, hvor han fortsatte.

- Er super inspireret af mit besøg hos IKEA i dag. Virkelig en utrolig virksomhed. Mit sind kører om kap med alle mulighederne.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian og Kanye Wests bryllup var helt nede på jorden

Kanye West er generelt god til at skrive mere eller mindre tossede ting på Twitter, men hos IKEA bekræfter man besøget, og talsmand Jakob Holmström fortæller, at Kanye West besøgte flere afdelinger.

Han vil dog ikke bekræfte, at Kanye West skal designe for virksomheden.

- Det vil tiden vise, siger Jakob Holmstrøm ifølge Sunday World.

IKEA har 381 butikker fordelt på 47 lande og spande fulde af penge. Omvendt har Kanye West lige annonceret, at han kæmper med en stor milliongæld.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok