Hollywood-stjerne afslører graviditet på den røde løber

Rygterne talte sandt. Eddie Redmayne skal være far senere i år.

Den fremadstormende filmstjerne Eddie Redmayne og hans kone, Hannah Bagshawe, kunne dårligt have valgt en større scene at annoncere deres forestående familieforøgelse.

De bekræftede således de lykkelige omstændigheder på direkte tv, da de søndag aften blev interviewet på den røde løber forud for Golden Globes-uddelingen.

LÆS OGSÅ: 90'ernes største modeikoner er tilbage: Her er Balmains nye blikfang

Her blev de spurgt til baby-rygterne, der startede op til jul, og Eddie Redmayne havde svært ved at skjule sin begejstring.

- Det er sandt! udbrød han til tv-værten Ryan Seacrest, der stod med mikrofonen for E! News. Forberedt på svaret præsenterede han herefter parret for et par babybodyer.

Dermed venter der parret nye omvæltninger oven på et 2015, der for alvor har fået Eddie Redmayne på alles læber langt uden for Hollywood. Han vandt sidste år både en Oscar og en Golden Globe for sin hovedrolle i "The Theory of Everything", mens han er nomineret til en Golden Globe ved årets prisuddeling for hovedrollen i "The Danish Girl".

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok