banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Oscar Isaac og hans kæreste, danske Eliva Lind, har holdt deres forhold ude af rampelyset. Lige ind til søndagens Golden Globes.

Star Wars-stjerne: Her er min danske kæreste

Oscar Isaac var ikke alene på den røde løber til søndagens Goldens Globes. Med ham var den danske filminstruktør Elvira Lind

Efter at have gået stille med dørene, og holdt deres forhold på relativ afstand af pressen, valgte den amerikanske skuespiller Oscar Isaac, 36, natten til mandag, dansk tid, og hans danske kæreste gennem de seneste år, Elvira Lind, at stå frem på den store scene, da ankom hånd i hånd ved Golden Globes.

STORT GALLERI: Se de smukke kjoler fra den røde løber ved Golden Globes

Selvom parret har været kærester længe, så har de holdt lav profil selv ved offentlige arrangementer med stor mediebevågenhed. Søndag var der dog ikke noget hemmelighedskræmmeri, da de ankom sammen til prisfesten, der blev transmitteret direkte til meste af verden.

Artiklen fortsætter under billedetOscar Isaac og Elvira Lind på den røde løber op til prisuddelingen Golden Globes. Foto: All Over

Elvira Lind er dansk filminstruktør, der blandt andet har lavet dokumentarfilm og musikvideoer. Hun stod blandt andet bag musikvideoen til Trentemøllers "Gravity" i 2014, der havde kæresten, Oscar Isaac, i hovedrollen.

LÆS OGSÅ: Husker du Rue fra Hunger Games? Den lille pige er ikke til at kende mere

Artiklen fortsætter under videoen

Parret har kendt hinanden længe, og Oscar Isaac har blandt andet været med til at fejre jul i Danmark forrige år. 

- Vi holdt hinanden i hånden og dansede rundt om træet, fortalte skuespilleren i december til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Harry Potter-stjerne: Jeg er SÅ træt af mine nøgenbilleder

Her afslørede han også, at han har fået lært sig nogle danske gloser.

- Det er virkelig svært at lære sproget, men jeg kan da sige "tissemand", "underbukser" og så selvfølgelig "min skat", forklarede han.

Skuespilleren med rødder i Guatemala og Cuba kan aktuelt opleves som X-Wing-piloten Poe Dameron i "Star Wars: The Force Awakens.

SE VIDEOEN: Hollywood-stjerne bekræfter graviditet på den røde løber 

Natten til mandag blev han dog hyldet for anden rolle, da han modtog en Golden Globe i kategorien Bedste skuespiller i en tv-film eller miniserie. Den fik han for rollen som Nick Warsiscko i "Show Me a Hero".

En foreløbig kulmination på en filmkarriere i hastig fremmarch. Han spillede over for Russell Crowe i rollen som Prins John i Ridley Scotts "Robin Hood" i 2010, men det helt store gennembrud kom med hovedrollen i den roste "Inside Llewyn Davis" i 2013.

Artiklen fortsætter under billedetOscar Isaac (th) i rollen som Poe Dameron i "Star Wars: The Force Awakens", hvor han blandt andet spiller over for John Boyega (tv). Foto: All Over

I 2014 fulgte hovedrolle i endnu en anmelderrost film "A Most Violent Year", og sidste år var han med i "Ex Machina" og altså i "Star Wars: The Force Awakens", hvor han også kan opleves i fortsættelsen, der kommer i 2017.

Inden da kan han ses i rollen som superskurken Apocalypse/En Sabah Nu i "X Men: Apocalypse" og i dramaet "The Promise", hvor han spiller sammen med Christian Bale.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok