All Saints består af Melanie Blatt, Shaznay Lewis og søstrene Nicole og Natalie Appleton.

All Saints bekræfter comeback: Nyt album på vej

19 år efter 'Never Ever' og 10 år efter det seneste studiealbum har All Saints annonceret, at gruppen gør comeback.

Den britiske/canadiske ’Never Ever’-pigegruppe All Saints gør comeback med en snarlig ny single og et decideret album til april.

Det bekræfter gruppen selv.

LÆS OGSÅ: Westlife-stjerne klar til Eurovision

Albummet bliver deres fjerde og vil få navnet ’Red Flag’. Inden da vil singlen ’One Strike’ blive sendt på markedet den 26 .februar - et nummer, der har sin rod i gruppemedlemmet Nicole Appletons brud med Oasis-sangeren Liam Gallagher.

- De første par gange, jeg hørte den i min bil, begyndte jeg at græde, fordi det var så tydeligt, hvad sangen handler om, siger søsteren Natalie Appleton til Evening Standard.

Artiklen fortsætter under billedetAll Saints, da gruppen optrådte tilbage i 2014. Foto: All Over

Natalie Appleton tilføjer om det kommende comeback.

- Vi er ikke blevet presset ud i det, og det kunne ikke ske på et bedre tidspunkt i vores liv. Jeg savnede bare at være sammen med pigerne. Det gør os glade.

LÆS OGSÅ: Robbie Williams langer ud efter Liam Gallagher

Gruppen har tidligere gjort comeback ved forskellige lejligheder. Senest i 2014, hvor de optrådte med Backstreet Boys. Men det er først nu, at man laver decideret nyt materiale og bygger videre på det seneste album, der udkom i 2006.

- Hør her, hvis du kan arbejde med dine yndlingsmennesker, hvorfor så ikke gøre det? Jeg nyder det, og jeg tilbringer mere tid på at grine og hygge mig, end jeg gør, når jeg arbejder, konstaterer den efterhånden 42-årige Natalie Appleton.

Se gruppens største hit herunder.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok