Rupert Murdoch og Jerry Hall til Golden Globes søndag aften.

25 års forskel: Supermodellen og mediebossen skal giftes

Den tidligere supermodel Jerry Hall og mediebossen Rupert Murdoch har været kærester i et halvt år. Nu skal de giftes

Den 84-årige milliardær og grundlægger af medieimperiet News Corp, Rupert Murdoch, har fundet kærligheden igen.

CNN oplyser, at Murdoch er blevet forlovet med Jerry Hall, der ud over en karriere som supermodel mest er kendt for et langvarigt forhold til Mick Jagger fra Rolling Stones.

Jerry Hall, der med sine 59 år er noget yngre end sin nye tilbeder, har været set sammen med Murdoch i knap et halvt år.

LÆS OGSÅ: Efter et års ægteskab: X Factor-dommer single igen

Nu har de så tænkt sig at gøre forholdet permanent. Det fremgår af en meddelelse fra parret i den Murdoch-ejede London-avis The Times mandag.

SE BILLEDERNE: Stjernerne luftede kjolerne på den røde løber til Golden Globes

Ifølge meddelelsen er den australsk-fødte Murdoch og "Frøken Jerry Hall", der tilsammen har en børneflok på ti, "henrykt over at kunne annoncere deres forlovelse".

Artiklen fortsætter under billedetJerry Hall med Mick Jagger i 1992. Foto: All Over

En talsmand fortæller The Times, at parret har "nydt at tilbringe disse seneste måneder sammen og glæder sig til at blive gift".

LÆS OGSÅ: Hollywood-stjerne afslører graviditet på den røde løber

De to erfarne turtelduer optrådte senest sammen på den røde løber forud for søndagens Golden Globe-prisuddeling i Los Angeles.

Her blev de set holde hinanden i hænderne hele aftenen, som de tilbragte ved samme bord som Morgan Freeman og Matt Damon.

Sidstnævnte måtte for øvrigt forlade det forelskede par nogle minutter for at gå scenen og modtage en Golden Globe for sin rolle i "The Martian".

SE OGSÅ: Stjernerne hyggede sig til Golden Globes: Se de private billeder

Mens Murdoch nu er på vej ind i sit fjerde ægteskab - han blev i 2013 skilt fra sin tredje hus Wendy Deng - så er det første gang for Jerry Hall.

Hun var i 23 år sammen med Mick Jagger og har fire børn med rocklegenden, men deres uofficielle bryllup på den indonesiske ferieø Bali blev erklæret ugyldig, da de gik fra hinanden i 1999.

En dato for brylluppet er ikke offentliggjort. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok